Spansk trompetist i København


Under mit seneste besøg i København mødte jeg spanske Abimelek Gonzalez på 32 år, som har boet i Danmark i snart fem år. Han er trompetist og fortæller i artiklen her om sin tilværelse i Danmark, hvad han synes om os danskere, og om hvorfor Janteloven måske ikke er så dum en idé alligevel.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Jeg åbner døren til den lille café på Sluseholmen, hvor jeg skal holde dagens interview. Egentlig havde jeg tænkt mig, at vi skulle cykle rundt i den danske hovedstad og se KBH fra en spansk vinkel, men på grund af en skadet tå, er jeg nu tjekket ind på en nærliggende café. “Jeg giver en kop kaffe som kompensation”, tænker jeg.

Haltende når jeg bordet, hvor Abimelek Gonzalez sidder – og som selvfølgelig selv har købt en kop kaffe. “Typisk! Der røg plan nummer to”. Jeg læner mig hen mod ham for at hilse på med de obligatoriske to kindkys og et højt ‘hola qué tal’, men i stedet kommer en udstrakt hånd mig i møde efterfulgt af et høfligt “hej”. I en mindre forvirret sindstilstand når min hånd hans, og den formelle hilsen er ovre. Det er besynderligt, hvordan vores verdner er blevet byttet rundt. Jeg sidder her helt “forspansket”, og han på den anden side af bordet helt “fordansket”.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Hårdt arbejde og et hjemland uden muligheder

Abimelek Gonzalez tog i sin tid til Danmark på grund af en pige. Hans kæreste var nemlig kort tid forinden rykket nordpå, og han fulgte efter. Her påbegyndte han sin kandidat i musik på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus i 2011, hvilken han færdiggjorde i 2013. Forholdet holdte dog ikke, og snart måtte han tage et valg om at blive i et fremmede og koldt land, eller pakke tasken og vende sydpå igen. Han blev, og i dag arbejder han i Søværnets Tamburkorps – søværnets officielle musikkorps – og går en lys fremtid i møde. Men livet i Danmark har ikke altid været lige nemt.

“De første arbejdsår i Danmark var meget hårde. Til at begynde med fik jeg job som opvasker sammen med andre udlændinge, som befandt sig i samme situation. Vi havde alle en kandidatuddannelse, og én havde endda to i fysik, men det var umuligt for os at finde et arbejde.”

Et par måneder senere fik han et nyt job, hvor han skulle gøre rent om natten. Det havde han i godt halvandet år, og på trods af brancheskiftet fra at studere musik til at fjerne skidt havde han dog stadig bedre vilkår end mange af sine kammerater i Spanien, der så mod nord med misundelige øjne.

13183146_10156873742535183_1361431153_n

Abimelek Gonzalez: “Billede fra hans arbejdsplads på Holmen i København. Et af hans yndlingsområder i storbyen.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

“Når jeg fortale om, hvad jeg fik i løn, om at jeg havde fem ugers ferie om året og de gode arbejdsvilkår, der som regel findes i Danmark, sagde de alle: “Jeg dropper sgu mit studie og tager til Danmark for at gøre rent’. For her har du modsat Spanien mulighed for at “leve” af din løn, kan frigøre dig og lægge planer for fremtiden og ret faktisk nå dem.”

Abimelek Gonzalez er nemlig også en af de mange spaniere, som er flyttet fra hjemlandet på grund af den store ungdomsarbejdsløshed, dårlige arbejdsforhold og ikke mindst de alt for lave lønninger, som den spanske befolkningen har måttet accepterer. En situation som han er glad for at være sluppet ud af.

“Inden krisen blev 1000 euro anset for værende en rigtig dårlig løn, men i dag taler man som om, det er noget positivt. Der er mange spaniere med kandidatuddannelser, som gør rent og arbejder for ingenting på grund af vores regering. 1000 euro giver dig ikke muglighed for at opbygge et liv og bo for dig selv. De unge har ikke mulighed for at blive selvstændige voksne, forklarer Abimelek på spansk, blandet med danske gloser, når han ikke lige kan huske ordene på sit modersmål.

“Mange spaniere siger; ‘du skal være glad for bare at have et arbejde’, men det er forkert. Det at have et arbejde og et hjem er en menneskeret, og de regeringer, som siger anderledes, bryder den ret.”

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Her efterlyser han især den socialitet og det sociale system, som det danske samfund er kendt for, og som giver borgerne tryghed og mulighed for at skabe sig en god tilværelse på trods af manglende midler. I den sammenhæng nævner han til min overraskelse Janteloven som noget positivt.

“Janteloven betyder jo, at man ikke skal tro, man er mere end andre. Og det tror jeg har været med at definere den fællesskabsfølelse, som er ret unik i Danmark. Alle er lige værd, og alle kan ramme bunden. Det handler om at hjælpe hinanden, og det er en karakter, jeg holder meget af.”

13141147_10156873698695183_1097496377_n

Abimelek Gonzalez: “Ål ad libitum en Allé Kroen Conradis Steakhouse.” Hans favoritmad i Danmark. Ellers er han mest til spansk mad.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Dansk målsætning og mentalitet

Abimelek Gonzalez har som fraflytter fået muligheden for at opleve to samfund indefra og kan sammenligne både mentaliteten og kulturen i begge lande. I begyndelsen følte han sig alene i Danmark, og kunne ikke se meningen med at blive, men på den anden side var der heller ikke meget at tage hjem til.

“Det var en meget hård tid for mig, og jeg tænkte ofte; ‘hvad laver jeg dog her’. Vinterne er hårde, men faktisk passer livet i Danmark mig bedre. Jeg føler mig mere fri. For mig er det vigtigt at have et mål og udnytte tiden, og det er nemmere her. I Spanien går tiden ofte med at ligge på stranden og lave ingenting. Det er også nemmere at sige fra i Danmark. Det er normalt, at man ikke behøver at deltage i aktiviteter, hvor der i Spanien altid er lidt et pres fra vennerne.”

Og især på et område er han blevet positiv overrasket over den danske mentalitet. Ifølge spanieren eksisterer der nemlig en umiddelbarhed blandt danskerne, som han finder meget befriende.

12185282_1027896267231752_7588030101897015611_o

Abimelek Gonzalez på job.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

“Mange spaniere lever i konstante konflikter og ser ofte negativt på omverden. Der er en tendens til, at hvis folk ikke tænker det samme som dig, så vil du altid forsøge at ændre deres holdning, så den bliver lig din egen. De fleste mener, at de altid har ret, og ofte taler man negativ om andre personer, bare på grund af, at de har en anden holdning. Man lever i en konstant kamp mod andre, og det kræver meget at indrømme fejl og sige undskyld,” forklarer han og fortsætter;

“Det er mit indtyrk, at man i Danmark løser konflikterne, og så er man videre. Og for mig er det en rigtig positiv ting at lade problemerne blive i fortiden – om de bliver løst eller ej – og så fortsætte i en god tone.”

Selvom Abimelek holder meget af danskerne, er det ikke alt, han er lige imponeret over. For selvom vi er gode til at håndtere konflikter, har vi måske også en tendens til at gøre små problemer store, og så er vi ikke gode til at sige fra – vi er næsten for høflige. Det ser han blandt andet i forhold til den stress- og depressions epidemi, som eksisterer i Danmark, hvor simple problemer blæses stort op.

“Jeg kender flere, som har stress og depression, og jeg oplever, at mange har en tendens til at fokusere på småproblemer. Skalaen, der måler, hvad der er godt, og hvad der er forfærdeligt, er ret lille, og man føler hurtigt, at tingene bliver uoverskuelige. Her glemmer danskerne lidt, hvor godt et liv, de egentligt har. Men måske hænger det sammen med, at de ikke er så gode til at sige fra og tage kampen op, når det gælder. Så hober det sig op indeni.”

Det sagt, så er der faktisk ikke mange negative ting, som han kan sige om danskerne. Danmark er i følge spanieren, et af de steder, hvor han har oplevet mindst racisme, og hvor folk er mest hjælpsomme. Han genkender heller ikke den typiske stigmatisering om “at vi er et lukket og koldt folkefærd”, måske lige bort set fra de danske kvinder, som han finder lidt svære at komme ind på livet af. Og så er der lige det med vores forbrugsvaner, som han også finder en smule underlige.

dsc04015

Abimelek Gonzalez på Sluseholmen i København.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Danske damer, sorte bukser og smil på gaden

Når man bevæger sig rundt i København, er der ingen tvivl om, at sort er det nye, ja, sort. De grå sko, de sorte bukser, den sort jakke, grå taske og hvide detaljer fylder modebilledet. Noget som hører tendensen til og ikke mindst klimaet, måske?

Men at mange danskere betaler i dyre domme for mærketøj, kan Abimelek Gonzalez ikke altid forstå – især når vi ved køledisken kaster os over tilbud på næsten udløbne varer for at spare en femmer.

“Jeg finder det meget anderledes min egen kultur, at folk sparer penge på mad og køber næsten udløbne varer, for så dagen efter at købe endnu et par sorte bukser til 1000 kr. I Spanien sparer man på alt andet end maden,” fortæller han og fortsætter:

“Derudover er tøjet ofte af ret dårlig kvalitet. Går du i Magasin er meget af tøjet rigtig dyrt, men så går det i stykker efter et par vaske. Det kan godt undre mig, at så mange danskere køber dyrt tøj af ringe kvalitet bare på grund af mærket.”

176039_10150113428137793_3112938_o

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Det er dog småting, som ikke på ingen måde generer den danske spanier, som griner højlydt, da vi nu bevæger os ind på emnet; de danske damer. Også her har han et par oplevelser med i rygsækken, som han kan berette om.

“Det er en udbredt kendsgerning, at hvis du forsøger at score på en bar i Danmark, så er det rent selvmord. Kvinderne er afvisende og ser på dig, som om du er mærkelig oven i hovedet – og her kunne de måske godt slappe lidt af. Men på den anden side forstår jeg det godt. For det kan også virke intimiderende, når en fremmede mand taler til dem, når de er i byen. Danske kvinder er meget selvstændige og bevidste om deres rettigheder, og det synes jeg er meget positivt,” pointerer han.

[divider style=”solid” top=”20″ bottom=”20″]

Tilbage ved kaffebordet er næsten 1 1/2 time gået. Det har været både lærerigt og sjovt at vende tingene lidt på hovedet. Jeg har måttet genoverveje mit forhold til den danske Jantelov, tænke over om de sorte bukser, jeg har på, i virkeligheden var et bedre køb end de økologiske varer, jeg kunne få til samme pris – og om der måske er noget om snakken, når vi gang på gang bliver kåret som verdens lykkeligste folk? For ja, der er koldt i Danmark. Og ja, der er mange trivielle og triste dage, men det er også et af de tryggeste steder verden. Et lille land med småproblemer, hvor der på trods af et lille areal er nok rummelighed til, at personer som Abimelek også kan skabe sig et liv og en fremtid.

Som Abimelek Gonzalez siger, da vi går ud af caféen:

“Noget af det, som jeg først lagde mærke til ved Danmark og danskerne var, at når du går på gaden, så smiler alle folk til dig og de ser glade ud – det gør de ikke i Spanien.”

Spread the word