Afhængig af cannabis for at kunne leve


29-årige Marlene lider af uhelbredelig kræft. Hun er et af de efterhånden mange mennesker, som har valgt at skifte lægens anbefalede behandling og stærke smertestillende piller ud med selvmedicinering baseret på cannabis. Hun har i snart tre år brugt cannabis som medicin og er i dag smertefri, men prisen er kriminalisering og et eksperiment på egen krop. Hun efterlyser en ny samfundsdebat om cannabis og mere forskning i brugen af samme som medicin.

Marlene. Foto: Christine Petersen.

Smilet stivende for århusianske Marlene for ca. tre et halvt år siden, da hun fik konstateret uhelbredelig kræft. Hun havde på daværende tidspunkt flere sygehusbesøg og lægekonsultationer bag sig, men det var først, da det var for sent, at lægerne formåede at stille en diagnose. Marlene fik konstateret kræft i tyndtarmen, der havde spredt sig til lymfeknuderne, bughinden og hele leveren, og på grund af den sene diagnose kunne lægerne ikke stille noget op. Marlene undgik derfor kemoterapi og hårtab. Til gengæld skulle hun indstille sig på en dødsdom og en tilværelse på livsforlængende medicin.

Ubrugelig smertestillende medicin

Beskeden: ”Du har uhelbredelig kræft” kom en almindelig forårsdag, hvor hun stod og ordnede vasketøj. Gentagne gange havde hun brugt dage på at køre frem og tilbage mellem sit hjem og hospitalet, og da lægen igen ringende, magtede hun ikke at bruge endnu en dag på et hospitalsbesøg, så hun valgte at få beskeden, mens hun stod alene med telefonen mod øret.

Min verden brød sammen. Jeg kan huske, jeg begyndte at græde og tænkte på min søn, min familie, og alt det jeg ikke ville nå, inden jeg døde,” fortæller Marlene, der dengang kun var 25 år.

Livsforlængende behandling blev sat i gang sammen med den smertestillende medicin, metadon, som tilsammen skulle lette tilværelsen for den unge kvinde. Effekten var dog den stik modsatte. Marlene blev blot mere syg af den stærke medicin og kunne til sidst ikke magte at passe sit barn.

Da jeg fik metadon, lå jeg bare i sengen som en anden junkie. Jeg kunne intet foretage mig og fik det fysisk dårligt og kastede op – og smerterne forsvandt ikke. Så det droppede jeg hurtigt igen.”

I stedet valgte Marlene en alternativ, men også kriminel vej. Hun begyndte at ryge lidt af en joint hver aften, 30 min. inden hun gik i seng – en form for selvmedicinering som hun stadig fastholder i dag. På den måde falder hun nemlig hurtigt i søvn og kan sove hele natten uden smerter. Sugene af jointen hver aften er aldrig blevet til mere. En joint holder tre til fire dage for Marlene, som ikke bryder sig om følelsen af at være høj, og med sin søn på otte år sovende i samme hus er det også bandlyst. Hun er også er meget opmærksom på aldrig at have mere end ét gram hash i hjemmet for at sikre sig, at der ikke er noget at komme efter for myndighederne.

Jeg blev anbefalet at ryge hash for at se, om det kunne hjælpe på mine smerter, ligesom jeg også blev anbefalet at prøve cannabisolien af nogle venner. Den tog jeg i et stykke tid, men har desværre ikke kunnet mærke nogen effekt. I stedet er jeg nu begyndt at fokusere meget på en sund kost, hvilket også har hjulpet.”

cannabis2

Cannabis udvindes af hampeplanter (cannabis sativa eller indica), som kan vokse stort set overalt i verden.

Marlene er godt klar over, at det hun gør er kriminelt, og hun går heller ikke nødvendigvis ind for en legalisering af hash, men hun efterlyser, at politikerne lytter til de mange syge, som har gavn af hampplantens gode egenskaber.

Hvis jeg kunne sige noget til politikerne, så ville det være, at de skulle tage de mange syge mennesker seriøst og lytte til dem, som har prøvet cannabis. Hvis de ikke selv har erfaring på området, burde de lytte til os ”almindelige” mennesker, der har.”

Livet med cannabis ved sin side

Siden Marlene begyndte sit daglige indtag af cannabis, har hun ikke haft smerter. Hun kan leve en forholdsvis normal hverdag og forsøger at anskue tilværelsen som om, hun ikke er syg. Hun læser i dag psykologi på HF, og hendes højeste ønske lige nu er bare at få sin gymnasiale uddannelse i hus. Og det på trods af, at drømmen om et job forsvandt i samme sekund, sygdommen blev en del af hendes liv.

Jeg er kommet på førtidspension, da jeg aldrig vil kunne passe et arbejde. Jeg har brug for at kunne sove, når jeg er træt, spise, når jeg er sulten, og have en dag i sengen, hvis smerterne er for slemme.”

Marlene lider af en sjælden form for kræft, som har spredt sig til hendes lymfekirtler, bughinde og lever, og lægerne kan ikke gøre mere. Hun får en sprøjte med medicin hver måned, og hun ved selvfølgelig ikke, om det er den eller cannabissen, som gør at kræften ikke har spredt sig mere, men når hun ryger, slapper hun af mentalt og kan sove uden smerter.

En klassisk joint.

Tidligere lå jeg ofte i min seng med mange leversmerter, og der var dage, jeg slet ikke kom op. Jeg fik krykker til at afhjælpe smerterne, når jeg skulle gå, og kunne nærmest ingenting. Med cannabis har jeg fået en næsten normal hverdag.”

Marlene har heldigvis bekendte, som kan hjælpe og vejlede hende i brugen af planten, men for mange syge er internettet den eneste informationskilde, hvorfor de må prøve sig frem med ukontrollerede produkter, der kan give mange falske forhåbninger og ikke mindst bivirkninger. De danske politikere har i mange år lukket ned for selve debatten, og på grund af de lovmæssige forhold i Danmark er alt cannabisforskning sat på standby. Men sådan er det ikke alle steder.

Mere åbenhed og debat = mere forskning

Flere steder i Europa og i USA er forskningen i de gavnlige stoffer, cannabis-planten indeholder vidt udbredt. Det er især et cannabinoid kaldet cannabidiol (CBD), der er interessant, da det modsat det andet stof i planten, THC (tetrahydrocannabinol), ikke har en psykodelisk effekt. Man bliver således ikke høj af cannabidiol. Indholdet af THC og CBD afhænger af den enkelte hampplante, og i medicinske sammenhænge udvælges planter med et højt indhold af CBD.

De to cannabinoider ligner hinanden på egenskaber, men er også hinandens modsætninger. THC er et velkendt søvndøsende stof, hvorimod CBD er opkvikkende. Og hvor THC er skadeligt for eksempelvis skizofrene tyder noget på, at CBD er gavnligt. Den naturvidenskabelige forklaring lyder på, at de to stoffer supplerer hinanden, så de, der indtager planten, ikke bliver alt for skæve. Det er dog svært at give garantier, da forskningen på området stadig er begrænset.

Laboratorium hos GWP. Foto: GWPharma.

I Danmark eksisterer der ingen forskning i cannabismedicin, da planten i sig selv er ulovlig, bekræfter Vibeke Asmussen Frank, centerleder for Psykologisk institut på Centeret for rusmiddelforskning i Aarhus. Men i England ser det anderledes ud. Her har GW Pharmaceuticals (GWP), der er et bio-farmaceutisk firma grundlagt i 1998, som udvikler medicin af cannabis, produceret flere anerkendte cannabis-medikamenter. De er i øjeblikket tæt på at få godkendt et nyt præparat kaldet Epidiolex af FDA (Food and Drug Administration), der er baseret på CBD, og som anvendes mod sygdommen Dravet Syndrom, voldsom epilepsi hos spædbørn og børn, der kan medføre døden.

I et nyt forsøg lavet med 120 børn i alderen 6-10 år har de opnået så gode resultater i sammenligning med placebo, at de nu er et skridt nærmere at få Epidiolex godkendt som et farmaceutisk medikament. De, som fik Epidiolex oplevede i gennemsnit et fald i anfald på 39 procent sammenlignet med placebo-patienterne, som kun oplevede et fald på13 procent.

GWP har også udviklet cannabismedikamentet Sativex, som er en mundhulespray til sklerosepatienter, der kan købes i de fleste lande.

Sativex patient. Foto: GWPharma.

GWP er et af de eneste firmaer, som forsker i cannabismedicin baseret på kliniske forsøg – og de efterlyser mere forskning på området.

GWP er det førende firma inden for udviklingen af cannabinoidbaseret medicin, og mange af vores kliniske forsøg leverer betydelige beviser på, at CBD har positive effekter inden for en lang række terapeutiske områder. Men selv om vores forskning er omfattende, er der stadig mange områder, som bør blive undersøgt, og det når langt ud over et firmas kapacitet,” fortæller Stephen Schultz, vicepræsident og pressechef for det engelske firma.

Spanien med på forskervognen

Flere steder i Europa begynder accepten og forskningen i cannabismedicinen således at vinde indpas. Eksempelvis i Spanien, hvor det ikke som sådan er ulovligt at dyrke planten, så længe den er gemt væk for offentligheden. Det betyder, at der er lovlige cannabisforretninger og cannabismesser som Spannabis, hvor man kan finde råd og vejledningen til dyrkningen af planterne. Men det betyder også, at det er muligt at forske lovligt i plantens egenskaber, og det gør, at Spanien også er i front, hvad angår forskningen.

På Universidad Complutense de Madrid undersøger professor José Antonio Ramos Atance i øjeblikket effekten af CDB’s virkning på dyreceller og menneskeceller i forbindelse med patienter med hjernesvulster og brystkræft. Hans afdeling blev oprettet i 80’erne, er i dag en af de førende inden for cannabisforskning i verden.

CBD’s effekt på hjernesvulster er også et af de områder, GW Pharmaceuticals i øjeblikket forsker i. For her kan CBD-medicinen måske gøre en forskel.

Vi har en overbevisning om,at cannabinoid kan påvirke kræft på en positiv måde, og hos GW laver vi i øjeblikket kliniske forsøg, så vi kan bevise det. Vi befinder os i Fase 2 i et klinisk forsøg, hvor vi undersøger cannabinoidernes effekt på en aggressiv form for hjernesvulst kaldet Giloma – og umiddelbart er vi optimistiske.”

Desværre gør manglen på forskning og kliniske forsøg lavet på mennesker, at de fleste læger nægter tale om at benytte cannabis som medicin – og det er på trods af, at mange af deres patienter allerede benytter sig af det.

Manglende åbenhed fra læger og politikere

Det er også tilfældet med Marlenes læge, der godt ved, hun ryger joints og har indtaget cannabisolie. Men lægen nægter at tale om det, og den århusianske pige forstår ikke, hvordan politikerne og lægerne blot vender det blinde øje til, når patienter ønsker at prøve cannabisolie eller andre cannabismedikamenter. Ifølge hende afspejler det på ingen måde befolkningens holdning til problematikken. ”Jeg har aldrig mødt en person, der ikke støtter op om det, jeg gør. Alle, jeg taler med, er åbne over for cannabismedicin, og man kunne jo bare lave en prøveperiode på to år for at se, hvordan det ville gå.”

cannabis8.jgp

De mennesker, der ligesom Marlene, i dag indtager cannabismedicin, må derfor prøve sig frem uden hjælp og lægelige råd. Og Marlenes sag er langt fra enestående. Hun er blot en af mange, som ikke har tiden til at vente på, at politikerne tager førertrøjen på og undersøger mulighederne inden for CBD-medicin. Og hun er sikker på, at hvis regeringerne verden over, så planten som andet end roden til et euforiserende stof, så ville det være nemmere at udvikle et præparat, som måske ville kunne give hende og sønnen en fremtid sammen.

*Marlenes efternavn er kendt af journalisten, men udeladt af hensyn til familien.

Spread the word