Spansk valgsystem – Udemokratisk?

Spansk valgsystem

Den 26. juni 2016 stod Spanien endnu engang over for et vigtigt valg. Det var et valg, som på mange måder kom til at være determinerende for den fremtid, landet nu går i møde. Det konservative, blå parti PP (Partido Pobular) fik flest stemmer og kunne uden tvivl udnævnes som “vinder” af valget.

De andre tre store partier måtte se sig slået på mållinjen og må nu bruge tiden på refleksion og overveje, hvad der er gik galt. Det orange parti, Ciudadanos, gik hele 8 mandater tilbage. Det er et af de partier, som nyvalget gik hårdeste ud over. Forklaringen skal dog ikke kun findes i ringe vælgerdeltagelse og stemmer, som er gået til PP. Også Spaniens valgsystem, har stor indflydelse på resultatet, hvorfor flere mindre partier brændende ønsker at ændre det. Det holder dem nemlig langt uden for indflydelse. Her får du et overblik over valgsystemet og den spanske regeringskonstruktion.

Regeringen

De forgangende fire år er Spanien blevet ledet af det konservative parti Partido Popular med Mariano Rajoy i spidsen. Regeringen bestod af 14 ministre med hvert sit ansvarsområde, og det er her, de forskellige lovforslag udformes, inden de skal til godkendelse i parlamentet. Statsministeren sidder i en periode på fire år med mulighed for at blive genvalgt i endnu en periode på fire år.

Regering Rajoy

Det spanske parlament

Denne instans består af to kamre: Senatet (Senado) og Kongressen (Congreso de los Diputados).
Senatet består af 255 medlemmer, der repræsenterer borgerne geografisk. Det vil sige, at senatorerne skal stemme om lovforslag med udgangspunkt i deres respektive provinsers interesse. Systemet får dog ofte kritik, da det har vist sig, at senatorerne i højere grad stemmer på baggrund af deres politiske ståsted. Store dele af befolkningen opfatter derfor Senatet for værende ligegyldigt og en instans, der er med til at forlænge vedtagelsen af love.

(I Spanien bliver et lovforslag først sendt til kongressen, som derefter sender det til senatet. Her kan det stadig kan modificeres inden det til sidst bliver returneret til kongressen, hvor den endelige godkendelse foregår.)

Kongressen består af 350 medlemmer, der repræsenterer borgernes “stemmer”. Og de enkelte mandater fordeles på baggrund folkeregisteret i den enkelte provins. Parlamentspolitikerne vælges i en periode på fire år. Og de to kamre skal tilsammen afspejle både befolkningens og provinsernes interesser.

Kongres

D’Hondts valgsystem

Valgsystemet i Spanien er baseret på D’Hondts-metoden, og her er det skruet sådan sammen, at det er antallet af stemmer i de enkelte provinser, som afgør, hvem der kommer i regeringen. Systemet er opkaldt efter Victor D’Hondt (1841-1901), og ved denne metode dividerer man de enkelte partiers stemmeantal med divisorerne 1,2,3,4, 5 etc. Herved fremkommer en række kvotienter, som mandaterne fordeles ud fra. Det betyder, at det parti, som har den største af kvotient (flest stemmer) får tildelt det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat etc. Man kan således sige, at partierne betaler for ét mandat med antal stemmer.

Eksempel på fordeling af otte mandater imellem seks partier i en given spansk provins.

Valg2

I begyndelsen har ingen partier mandater, og i ovenstående tilfælde får parti-A det første mandat, da de kan “betale” mest for det (168.000 stemmer). I næste runde dividerer man stemmerne med to. Og ét yderligere mandat vil således koste parti A 84.000 stemmer. Men her har parti-B fået 104.000 stemmer, hvilket er mere end det, A ville kunne “betale”(84.000 stemmer). B får derfor det andet mandat, som således er 104.000 stemmer værd. Tredje mandat går igen til parti A og koster 84.000, da ingen af de andre partier kan betale flere “stemmer” for dette. Parti-C kan betale mest for det fjerde mandat (72.000 stemmer), og parti-D får det femte (64.000).

Herefter kan ingen af de mindre partier være med, og resten af mandaterne går til parti-A og parti-B, da det er de partier, som har fået flest stemmer. I Spanien fordeles mandaterne på baggrund af stemmerne i de forskellige provinser, og ikke på baggrund af det samlede antal stemmer hvert parti har fået på landsplan.

Dyr pris for de mindre partier

Denne fordelingsmetode er især gået hårdt ud over Ciudadanos den 26. juni. For på trods af at partiet fik mange stemmer på landsplan, kunne de ikke være med på provins-niveau, hvor PP og PSOE var klart favoriseret. Det har skabt en stor nedgang i mandatantallet for det orange parti, som gik fra 40 til 32 mandater.

1200px-Albert_Rivera_-_02

Var valgsystemet skruet anderledes sammen, eksempelvis ved fordeling af stemmer på landsplan og ikke i forhold til de 52 provinser, ville situationen efter den 26. juni have set meget anderledes ud. Og måske have været mere demokratisk?

Bruger vi samme valgmetode (D’Hondt), ville PP have fået 119 mandater (18 færre), PSOE havde fået 81 mandater (4 mindre), Unidos Podemos havde fået 76 mandater (5 flere), og den helt store forskel havde været i forbindelse med Ciudadanos, som havde fået hele 47 mandater – altså 15 mandater ekstra i forhold til valgresultatet den 26. juni.

Mandatfordelingen i Spaniens provinser

Hver af Spaniens 50 provinser får fra begyndelsen tildelt to mandater, mens Ceuta og Melilla hver får ét. 102 mandater, ud af de 350 mandater, som fordeles på landsplan, er derfor allerede fastlagt, inden parlamentsvalget går i gang. De resterende 248 mandater bliver efterfølgende fordelt efter folkeregistret, hvor de provinser med størst befolkningsantal få tildelt flest mandater. Madrid og Barcelona ligger derfor i front med henholdsvis 36 og 31 mandater. Og de partier, som høster flest stemmer i de to provinser bliver derfor stærkt repræsenteret i parlamentet, hvilket normalt er PP og PSOE. De mindre partier befinder sig derfor i zonen uden indflydelse.

D'hondt

På trods af at forfatningen tillader fleksibilitet i systemet, har det ikke ændret sig, siden Spanien overgik til demokrati. Og spørgsmålet er, om det nogensinde vil ændre sig, så længe systemet forfordeler de store partier, som allerede sidder tungt på magten?

Spread the word
  • 2
    Shares